Hvis du drømmer om langsomme sommerdage i absolut fred og ro i et lille enkelt ”mormor-sommerhus”, så lejer vi gerne vores elskede lille ”Dejlighed” ud til dig.
Huset, som ligger ved Bramsnæs Vig i Hornsherred - også kaldet Dejligheden, er et sort Jeppesen bjælke-hus. Selv om det kun er på 36 m2, er der forbavsende mange sovepladser, for der er også et anneks og et shelter i bunden af haven.
Grunden, der ligger 222 meter fra fjorden, er en naturgrund med græsplæne og ellers "vild med vilje".
Huset er et ”rigtigt” sommerhus - det er enkelt og primitivt. Til gengæld lejer vi det også meget billigt ud. Der er ikke opvasker eller vaskemaskine, det foregår på gammeldags vis i hånden. Og brusebadet er udendørs.
Der er ikke TV i sommerhuset, men glimrende trådløst internet :-)
Judith Warny & Tim Bregning | Troldager 2 | Kyndeløse | 4070 Kirke Hyllinge