Hvis du drømmer om langsomme sommerdage i fred og ro i et lille, enkelt ”mormor-sommerhus”, så lejer vi vores elskede lille ”Dejlighed” ud til dig.
Huset, som ligger ved Bramsnæs Vig i Hornsherred - også kaldet Dejligheden, er et sort Jeppesen bjælke-hus fra 1962. Det er på ingen måde moderne, men hyggeligt.
Huset er på 36 m2. Det er bedst egnet til 2 personer, men der er flere sovepladser i annekset og et shelter med indbygget telt i bunden af haven.
Grunden ligger 222 meter fra fjorden. Det er en naturgrund med græsplæne og ellers "vild med vilje".
Huset er et ”rigtigt” sommerhus - det er enkelt og primitivt. Til gengæld lejer vi det også meget billigt ud. Der er ikke opvaske- eller vaskemaskine, det foregår på gammeldags vis i hånden. Og brusebadet er udendørs.
Der er ikke TV i sommerhuset, men glimrende trådløst internet :-)
Judith Warny & Tim Bregning | Troldager 2 | Kyndeløse Sydmark | 4070 Kirke Hyllinge